Droptilstande efter dybe møder og workshops

Droppet der rammer i dagene efter en workshop

Her hos os elsker vi jo tribe-energien. Stedet, hvor vi knytter os ind i fællesskabet på en vis, så al tvivl forstummer og kroppen blot føler sig knyttet til. Den søger vi altid i vores workshops, for der kommer vi ind det sted, hvor kærlighed blot er kontakt. Intet andet.

I den dybe kropskontakt. Sindskontakt. Med andre. Der genskaber vi helheden og healer splittelse både i individet, i fællesskabet og i det kollektive. Det udløser en bunke af hormoner og signalstoffer, der mærkes.

Og især mærkes i dagene efter. Fordi de fortaber sig der. Det bombardement af stoffer, der kommer når vi arbejder i krops- og sindelag, når vi i fællesskab går ind i dannelsesrejsen mod at blive hele mennesker. Beruser. Det vækker lykke, lyst, eufori, glæde og en masse andet, der sætter fri til at mærke sig selv stærkere.

Men efter workshoppen kommer tomrummet. Når vi træder ud af tribe-energien, kommer stilheden. Den manglende berøring. Der er ingen der ser en. Dufter og hører. En. Og hormonerne falder. Signalstofferne dykker voldsomt. Og der opstår en droptilstand. Et fald fra tinderne, der kan mærkes.

Der kommer tvivl. Fortabthed. Ensomhed, gammel sorg. Der kommer sult, der ikke kan stilles. Rastløshed, irritabilitet og smerte. Især nævner folk tvivlen. På sig selv, på andre, på verden.

Hvis man går med alt det man mærker der, kan man rive verdner fra hinanden. Sig selv, og andre, fra hinanden. Og fortryde inderligt, når man atter rammer det normale leje. Når hormoner og signalstoffer, finder deres vanlige leje.

Så tvivlen skal favnes. Og holdes tæt. Så den ikke forstørres, men blot holdes. Der er virkelig brug for omsorg og nærvær der. Og en viden om, at dette vil passere. Som det meste i livet. Nogle dropper umiddelbart efter workshoppen slutter. Andre i de kommende dage. Nogle få slet ikke.

Og så dropper vi på forskellige hormoner og signalstoffer. Fordi vi er forskellige mennesker.

Nogle dropper på oxytocin. Kærlighedshormonet, der vågner ved berøring. Så kæl med din kat. Giv nogen et kram eller giv kærlige verbale anerkendelser. Andre er serotininfølsomme og dropper fra det stemningsløft, som bevægelse og meditation giver. Hvis du rammes der, så dans, som du dansede med os. Og bliv løftet igen.

Andre dropper på dopamin. Lykkehormonet. Der får os til at flyve af beruselse, når vi løfter en opgave i flok. Så giv dig noget lækkert. Orgasmer er lækkert. Og så har vi endorfindroppet. Som dæmper smerte. Mørk chokolade er din ven. Og latter. Samt bevægelse.

For slet ikke at forglemme adrenalinen, der bruser, når vi står på vores egne grænser. Når den blandes med de andre stoffer, bliver det en cocktail, man kan beruses inderligt på.

Så, du menneske. Hvis du mærker tvivlen, tristheden og at du savner noget. Så er det faktisk sandt. For vi fandt noget særligt sammen. Både hinanden. Men også en masse lækre stoffer. Som lever stærkt i stammesammenholdet. Men som nu fortaber sig. Til næste gang.

Kram fra Anne